Tredje udgave af gæste bloggen, her skrevet af Martin Brandstrup fra Carolina Panthers DK.

 #1: Panthers har momentum

Det siger sig selv. En record på 2-0 er bedre end 0-2. Panthers har, uden at spille prangende, haft god kontrol over de 2 første kampe mod Jacksonville Jaguars og Houston Texans. Defense har spillet bundsolidt, selv uden Luke Kuechly, og sørget for at Panthers’, til tider tandløse, offense aldrig er blevet sat af i kampene. Saints derimod, har stadig sæsonens første sejr til gode og med et angreb der ikke er i topform i øjeblikket, får de det svært mod Panthers stærke forsvar.

 

20140703-082113-30073743.jpg#2 Jimmy Graham er væk

Selvom de kender ham og har mødt ham mange gange, har TE Jimmy Graham har altid voldt Carolina Panthers defense store problemer. Han har blandt andet scoret 8 touchdowns og haft rigtig mange vigtige catches i de 10 gange han har spillet dette opgør. Med hans afgang til Seattle Seahawks burde Panthers’ defense have bedre greb om Drew Brees’ angreb. (EDIT: Hvis Drew Brees’ skade er så slem at han må sidde ude mod Panthers, vil hans fravær selvfølgelig have endnu større betydning for Saints angreb end Grahams).

 

#3 Den offensive linje

Lad os bare være ærlige. Udover Greg Olsen er Panthers receiver-korps er, med lidt god vilje, ikke mere end middelmådigt. Samtidig fik Panthers offensive linje mange hug i sidste sæson, hvor Cam Newton ikke fik meget tid i lommen og blev ramt mange gange. Men tilgangen af Michael Oher og det faktum at der ikke har været nogen skader på O-line, virker til at have løftet niveauet. Senest med en solid præstation mod ligaens måske bedste D-line fra Houston Texans med J.J. Watt, Jadeveon Clowney og Vince Wilfork. Kan Panthers O-line holde det høje niveau, giver det Cam Newton den ekstra tid han skal bruge for at finde sine middelmådige receivere eller finde pladsen til at løbe selv.

NYHEDSBREV FRA NEWORLEANSSAINTS.DK

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.

Pin It on Pinterest