2026 New Orleans Saints draft. Saints valgte wide receiver Jordyn Tyson med det 8. valg i første runde af NFL Draft 2026.
Valget bekræfter de forventninger, der i dagene op til draften blev tegnet i flere mock drafts, hvor netop en receiver blev nævnt som en af Saints’ største needs. Tyson kommer fra Arizona State og anses som en af de mest eksplosive offensive spillere i årgangen.
Med Chris Olave som klar første receiver får Saints nu tilført en dynamisk makker, der kan strække banen vertikalt og skabe yards efter catch. Holdet har manglet en tydelig trussel som WR2, og med tilføjelsen af Tyson får angrebet en ny dimension.
Valget signalerer samtidig en offensiv prioritering fra Saints’ side, hvor fokus er på at øge firepower i kastespillet frem mod 2026-sæsonen.
Jordyn Tyson forventes at gå direkte ind og konkurrere om en stor rolle i angrebet fra første dag.
Følg Saints draft i denne artikel. Saints modstandere i NFC South drafts kan ses nederest i artiklen. Giv os din karakter for dette års draftklasse i kommentarerne og hold øje med vores SoMe kanaler for yderligere karakter muligheder.
1 Runde (#8) Jordyn Tyson, Arizona State
Jordyn Tyson er en eksplosiv wide receiver, der især skiller sig ud på sin fart og evne til at true dybt i banen. Han har en god kombination af størrelse og acceleration, som gør ham farlig på vertikale ruter.
Derudover er han stærk med bolden i hænderne, hvor han kan skabe ekstra yards efter catch med sin smidighed og retningsskift. Tyson løber skarpe ruter og har en naturlig evne til at finde åbne rum i forsvaret.
Samlet set er han en playmaker-type, der kan skabe store spil og lægge konstant pres på modstandernes secondary.
SPILLERPROFIL (nfl.com) // HIGH LIGHTS (youtube)

2. runde (#42) Christen Miller, DT, Georgia
Tristen Miller er en fysisk nose tackle, der spiller med god power ved line of scrimmage og ofte vinder sine matchups tidligt i spillet. Han er dygtig til at slippe fri af enkeltblokeringer og lukke løbespil.
Han mangler dog den klassiske størrelse for en space-eater og kan få problemer mod double teams, hvor han til tider mister sit anker. Hans bevægelighed sidelæns er gennemsnitlig, men han kompenserer med god spilforståelse og høj arbejdsindsats, når han jagter bolden.
Med yderligere fysik og udvikling forventes han at blive en solid og stabil starter på den defensive linje, mere pålidelig end decideret dominerende.
SPILLERPROFIL (nfl.com) // HIGH LIGHTS (youtube)
3. runde (#73) Oscar Delp, TE, Georgia
Delp er en bevægelig og atletisk tight end, der især gør sig bemærket som receiver. Han har god fart og smidighed, hvilket gør ham i stand til at udfordre linebackers på de korte og mellemlange ruter. Samtidig viser han sikre hænder og naturlige evner i kastespillet, særligt når han er i bevægelse.
Der er stadig udviklingspunkter – blandt andet kan han blive mere konsekvent gennem kontakt, og hans fysik skal styrkes for at blive en større faktor i blokspillet. Til gengæld har han viljen og fundamentet til at bidrage i løbespillet.
Valget af Delp peger på en spiller med spændende potentiale. Han kan udvikle sig til en alsidig tight end, der både kan bruges i kastespillet og som en del af den samlede offensive pakke.
SPILLERPROFIL (nfl.com) // HIGH LIGHTS (youtube)
4. runde (#132) Jeremiah Wright, G, Auburn
Jeremiah Wright er en fysisk stærk right guard, der især gør sig gældende i power- og gap-baserede løbespil. Han spiller med en aggressiv og kompromisløs stil, hvor han bruger sin styrke til at dominere ved line of scrimmage.
Der er dog udviklingspunkter i kastbeskyttelsen, hvor både håndplacering og fodarbejde kan udfordre ham mod mere atletiske pass rushere. Samlet set er han en lidt begrænset atlet, men hans fysik og hårdhed giver ham et solidt fundament som en potentiel rolle- eller udviklingsspiller i NFL.
SPILLERPROFIL (nfl.com) // HIGH LIGHTS (youtube)
4. runde (#136) Bryce Lance, WR, North Dakota State
Bryce Lance er en erfaren receiver, der især har produceret som outside target med stærke boldfærdigheder og god spilforståelse. Han er dygtig til at positionere sig og skabe plads til at gribe bolden, selv uden topniveau i eksplosivitet og retningsskift.
Hans fart har været en fordel på college-niveau, men i NFL vil han i højere grad skulle vinde på teknik og mere præcise ruter. Med yderligere udvikling af sit route tree har han potentiale til at kæmpe sig ind som en solid backup receiver.
SPILLERPROFIL (nfl.com) // HIGH LIGHTS (youtube)
5RD (#172) Lorenzo Style Jr., SAF, Ohio State
Lorenzo Styles Jr. er en tidligere receiver, der er i gang med at udvikle sig som defensive back efter et positionsskifte. Han har taget skridt fremad, men er stadig rå i sin forståelse af coverage, hvor stive hofter og begrænset route recognition kan give udfordringer i mand-mand opdækning.
Til gengæld viser han gode tegn i zoneforsvar med fornuftig positionering og reaktionsevne, som giver noget at bygge videre på. Han skal dog blive mere involveret i løbespillet. På kort sigt ligner han en spiller, der kan kæmpe for en rolle via special teams, mens en practice squad-plads er det mest realistiske næste skridt.
SPILLERPROFIL (nfl.com) // HIGH LIGHTS (youtube)
6RD (#190) Barion Brown, WR, LSU
Barion Brown er en eksplosiv flanker, der først og fremmest skaber værdi med sin fart og evne til at strække banen i dybden. Han er stadig rå i sit route running og sine hænder, men kan true forsvaret på lange kast og skabe store spil med bolden i hænderne.
Hans største styrke ligger dog på special teams, hvor han er en farlig returner og kan få øget betydning i takt med udviklingen i kickoff-reglerne. Med en mere simpel ruteportefølje kan han udnytte sin speed, og samlet set er han et spændende Day 3-projekt med upside som både receiver og return specialist.
SPILLERPROFIL (nfl.com) // HIGH LIGHTS (youtube)
7. runde (#219) TJ Hall, CB, Iowa
TJ Hall er en lavtbygget og hurtig cornerback med god balance og en høj grad af konkurrencevilje. Han er stærk i korte områder, hvor han kan følge receivers tæt i deres ruter og reagere hurtigt, både i mand- og zonecoverage.
Han bidrager også fysisk i løbespillet med aggressiv tackling, hvilket styrker hans profil. Udfordringen ligger i hans manglende topfart på de dybe ruter, hvor han kan blive distanceret, samt at han oftere reagerer end forudser spillet. Samlet set ligner han en potentiel nickelback på Day 3 med værdi gennem sin fysik og indsats.
SPILLERPROFIL (nfl.com) // HIGH LIGHTS (youtube)
Undrafted free agents
CJ Donaldson (RB) – Fysisk powerback med næse for end zone og solid produktion på jorden.
Cody Hardy (TE) – Stor tight end med stærk run blocking og begrænset receiving-produktion.
Alan Herron (OT) – Atletisk tackle med starter-erfaring og interessant udviklingsbaggrund.
Michael Heldman (DE) – Produktiv pass rusher med mange sacks og tackles for loss.
DaShawn Jones (CB) – Erfaren corner med spilforståelse og evne til big plays (pick-six).
Jeremiah McLendon (CB) – Playmaker i kastespillet med høj produktion i pass breakups.
KeeShawn Silver (DT) – Stor og tung nose tackle, primært stærk mod løbet.
Mason Shipley (K) – Præcis kicker med høj træfsikkerhed og stabil rækkevidde.
Jay'Viar Suggs (DT) – Alsidig defensiv linjemand med evne til pres på QB’en.
Alex Wollschlaeger (OT) – Meget stor tackle med masser af starter-erfaring og størrelse.
Giv os din karakter for draftklassen i kommentarsporet eller via de forskellige sociale medier.
NFC South

Atlanta Falcons
2RD Avieon Terrell, CB, Clemson
3RD Zachariah Branch, WR, Georgia
4RD Kendal Daniels, WR, Oklahoma
6RD Anterio Thompson, DT, Washington
6RD Herold Perkins Jr., LB, LSU
7RD Ethan Onianwa, OT, Ohio State

Carolina Panthers
1RD Monroe Freeling, OT, Georgia
2RD Lee Hunter, DT, Texas Tech
3RD Chris Brazzell II, WR, Tennessee
4RD Will Lee III, CB, Texas A&M
5RD Sam Hecht, C, Kansas State
5RD Zakee Wheatley, SAF, Penn State
7RD Jackson Kuwatch, LB, Miami (Ohio)

Tampa Bay Buccaneers
1RD Rueben Bain Jr. EDGE, Miami
2RD Josiah Trotter, LB, Missouri
3RD Ted Hurst, WR, Georgia State
4RD Kieonte Scott, CB, Miami
5RD Demonte Capehart, DT, Clemson
5RD Billy Schrauth, G, Notre Dame
6RD Bauer Sharp, TE, LSU
Hvilken karakter skal New Orleans Saints 2026 draft klasse have? Giv os dit bud på SoMe og ikke mindst i kommentarsporet herunder - Who Dat!
| 12 | 10 | 7 | 4 | 02 | 00 | -03 | |
| 0 | 1 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | |
| 0 | 4 | 3 | 0 | 0 | 0 | 1 | |
| Twitter/X | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| NOSdk | 0 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| TOTAL(11) | 0 | 5 | 6 | 0 | 0 | 0 | 1 |
NB! Afstemningen er åben frem til lørdag den 2. maj... og resultatet blev 7 for 2026s draft klasse her og nu. Vi vender tilbage i foråret 2029 med en reevaluering.




Hvad syntes vi om draften ind til videre?
Jeg må indrømme jeg håbede på Banks eller Bain i første runde. Mere pga. skadeshistorien hos Tyson. Men ifølge NewOrleans.Football, som har lavet en vanvittig gennemgang af ruter mm, så giver det så god mening at vælge Tyson. Og hvis både Olave og Tyson kan komme på banen samtidig, så burde vi have en ung stærk duo de næste sæsoner.
Anden dagens valg ser gode ud. Saints fik hjælp på den defensive linje (ikke på edge… nu må de skrive under med Cameron Jordan) og endnu et våben til Shough med Delp. Det ser spændende ud.
Jeg lander på en 7 med pil op for draften pt…
Jeg har det fortsat dårligt med at vi lod Caleb Downs glide og så til Cowgirls…..
Muligvis snakker vi 7, men mon ikke vi skal nøjes med 4 indtil vi starter sæsonen (uden skader!)
Jeg har det fortsat dårligt med at Caleb Downs gled forbi os og så ovenikøbet havnede hos Cowgirls….
Jeg vi muligvis senere kalde det en 7, men først vi jeg se alle spillere klar og fri for skader, så lad det blive 4
Jeg kan nok ikke løfte mig til 7
Er fortsat lidt utilfreds med at Caleb Downs ikke var vores pick
– og at han faldt til Cowgirls
Jeg er spændt på at se Jordyn Tyson. Er han vores nye superstjerne WR og kan han sammen Chris Olave være en frygtindgydende WR duo for fremtiden…
Men – hvis jeg havde været GM – havde jeg nok taget Rueben Bain eller Caleb Downs. Det bliver de spillere jeg nok vil sammenligne karrierene med om nogle år.