Rise up

Forum-svar oprettet

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Draft 2016 #12481
    Avatar photoRise up
    Deltager
      Who Dats: 11 Who Dats
      NOSDK RANK Rookie

      Nå, du fik ret, Broncos tradede op for at få Paxton og vores allesammens elskede The Dirty Birds fik deres Safety, så vi fik vel begge ret.

      Men hvis nu alle I Bounty-hunter-fans tænker rigtig godt efter, så er der jo 31 andre hold i NFL (I ved nok, den liste med hold der ligger over Aints på defense-ranglisten). Så hvad er jeres syn på draften’s fantasy impact for ligaen?

      For at I ikke skal overanstrenge jeres hoveder med at komme på originale idéer, kan jeg da lægge ud:
      På den korte bane skal vi glemme de to top QBs, men Elliot kan blive et scoop for Cowboys. Hvis de bibeholder den gode offensive line de har haft de sidste to år bliver han en super 3-down back. Han ryger nok i 2. runde af draften i år (med mindre Ulle er med, da han som så ofte reacher efter rookies).
      Coleman hos Browns er landet som en sikker 1. reciever, men jeg er ikke solgt på RGIII som QB i Browns.
      Doctson kunne blive interessant, men jeg vil gætte på han bliver draftet sent. Han har trods alt stadig (i skrivende stund) Garcon OG DeSean… + Reed… at kæmpe om targets med. Så næste år kan han blive fin, men han er en lottokupon i 2016.
      Så er der en WR til Vikings, men hans success afhænger fuldt ud af om de i Minnisota har magtet at bygge en dome med et tag der holder – revievers der spiller under åben himmel i nord har sjældent gode stats… Nævn f.eks. nogle recievers der rigtig har brillieret hos Seahawks eller Vikings?… nej, vel.
      Og Lynch hos Broncos… Hmm. Han kommer til at vinde kampe, men jeg tror ikke på at han vil lave mange FPTS. Han kan dog meget vel blive den første Rookie QB til at vinde (eller blot spille i) Super Bowl. Jeg mener, Denver Hillbillies vandt trods alt SB i Februar reelt set uden en QB, så hvorfor ikke sætte en rookie QB kegle ind i stedet…
      Nå, rookie TE’s er spild af tid. De kan blokere i deres rookie og freshman kampagner, men det er vist også det.
      Med lidt cherry-picking på resten af feltet finder vi jeres egen Thomas (ja, det kommer fra en Falcons fan). Han vil sikkert have nogle gode kampe, men når det kommer til fantasy er han lige så urørlig som alle de andre saints recievers. Brees bruger så mange forskellige våben at ingen af dem reelt kan draftes til et fantasy hold… med mindre man er Saints fan og altid drafter med hjertet… og som sædvanlig ender i bunden af ligaen (ingen nævnt, ingen glemt).
      Og så en sidste lille juvel, som I kan tage med jer til jeres draft (dette kommer for manden der fandt vej til ligaens bedste RB sidste sæson, Devonta Freeman, blot for at kvalificere inputtet): Kenneth Dixon. RB valgt af Ravens som nr. 134. Vent til Forsett igen bliver skadet (har fx en brækket arm pt.) og så bliver Dixon guld værd i 2. halvdel af sæsonen. Han kan løbe, gribe, blocke og er derfor lettere at spille på alle 3 Downs end Taliaferro og Allen. Men det bedste af det hele: Den offensive koordinator heder Marc Trestman! Hvis det lyder for indespist, så var Marc tidligere OC for Bears, og hvordan var det nu lige med deres RB? Hvad hed han nu… åh, han blev også samlet op på mit fantasyhold lige før han slog igennem, så jeg burde kunne huske ham… nårh, ja. Matt Forte. Kastede Bears til Forte? Det tror jeg nok de gjorde! Kan Forsett gribe en bold? Na… ikke specielt godt, for at sige det pænt. Enter: Dixon!… Kan I følge mig eller skal jeg skære det ud i pap? Dixon er et super scoop i de sene fantasy draft runder når I alligevel ikke kender halvdelen af spillerne der er tilbage.

      Nå, nok om mit syn på sagen. Hvad ser I?

      som svar til: Draft 2016 #12448
      Avatar photoRise up
      Deltager
        Who Dats: 11 Who Dats
        NOSDK RANK Rookie

        Jeg tror bestemt at NOS køber 7. valget fra 9’ers på bekostning af et 2. runde valg og 1. runde i 2017. Her tror de at de skal have Paxton Lynch (QB) som fremtidig erstatning for Brees, men bliver noget lange i skæget da Broncos bytter med Baltimore og overrasker alle ved at tage ham med 6. valget… (ok. det er nok bare ønsketænkning). Jeg ved ikke hvor meget jeg skal lægge i rygterne om at de vil have Lynch, men det lyder ganske rigtigt som en klassisk New Orleans tåbelighed… Der er vel ikke nogen der kan stille spørgsmålstegn ved hullerne på forsvaret… Næ… vent… Havde I overhovedet et forsvar?
        Men jeg håber I får Lynch. I har jo haft stor succes med at drafte QBs højt… Hvem husker f.eks. ikke… øh… Den sidste startende QB I havde der blev draftet i 1. runde var Kerry Collins (5. valg). Han blev draftet af Panthers (med klubbens første college draft valg i øvrigt) og startede hele 7 kampe for jer… med 5 TDs, 10 Ints og en passer rating på 54,5. Så I skal da helt sikkert reache efter en QB!
        Og det kan jo kobles med jeres historiske succes med virkelig at udvikle college QBs. Se f.eks. bare jeres seneste egenudviklede, startende QB der blev draftet, var den legendariske Danny Wuerffel (Who?) . Han startede jo hele 6 kampe for jer – inden han mistede gig’et til… Billy Joe! Altså, man skal helt sikkert være redneck for at hyre en QB der hedder Billy Joe, men at have to QBs på rosteren der heder Billy Joe, så skal man fa’eme være fra New Orleans! I må have ham banjo-spilleren fra Deliverance til at styre jeres spillerindkøb…
        I fandt selvfølgelig også u draftede Delhomme. Han gik 3 år på jeres practice squad og i Europa før han kom på banen… og fik to kampe.
        Så alt taget i betragtning: Jeres håbløse forsvar og jeres fantastisk track-record inden for udvikling af college QBs, håber jeg da bestemt I trader up og drafter Lynch (specielt fordi jeg ikke kan forestille mig at han er gået ved 12. valget).
        Falcons… Aner det ikke. Tror de tager en Safety, efter Moore bliv smidt på porten, men hvem er aner jeg ikke – og jeg er også ligeglad. Hvem gider dog ser college football? Og hvis jeg ikke har set dem, har jeg heller ikke noget forhold til hvem der vil være bedst. Men jeg er ret sikker på at Dan Quinn ved hvad han skal bruge og hvem det skal være… vi har jo kun 5 valg i år, så de skal være skarpe.

        som svar til: Velkommen til… #12443
        Avatar photoRise up
        Deltager
          Who Dats: 11 Who Dats
          NOSDK RANK Rookie

          På forhånd tak, Ulrik… Du behøver ikke sige velkommen til – Jeg ser helst at det væmmelige banner ikke bliver forbundet med mit flotte brugernavn.

        Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

        NYHEDSBREV

        Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

        WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.