Cameron Jordan kan misse sæsonstarten

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

den 12. august 2026

New Orleans Saints kan komme til at undvære Cameron Jordan i starten af den kommende sæson. Den 37-årige defensive end er blevet skadet under training camp og har efterfølgende misset træningen.

Head coach Kellen Moore oplyser, at Jordan kommer til at være ude i noget tid, og at skaden bliver vurderet løbende. Der er endnu ingen fast tidsplan for hans comeback, men Moore vil ikke udelukke, at skaden kan holde Jordan ude gennem preseason og ind i sæsonen.

Jordan har ellers været bemærkelsesværdigt holdbar gennem sin karriere. Han har kun misset én kamp på grund af en skade – i 2022, hvor han sad ude med et brud omkring øjet.

Saints har dog flere muligheder på den defensive linje. Chase Young, Carl Granderson og Tyree Wilson forventes at kunne få større roller, mens Anfernee Jennings også giver holdet ekstra dybde.

"Vi føler os godt tilpas med vores dybde på den position," siger Moore, som samtidig understreger, at flere spillere skal være klar til at bidrage, mens Jordan er ude.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Onsdagens skadesrapport: Jordan misser sæsonåbneren

Onsdagens skadesrapport: Jordan misser sæsonåbneren

New Orleans Saints har offentliggjort den første skadesrapport frem mod søndagens sæsonåbner på udebane mod Detroit Lions. Fire Saints-spillere er på listen, og allerede nu står det klart, at Cameron Jordan ikke kommer i aktion på Ford Field.

Saints uden Alvin Kamara i en måned

Saints uden Alvin Kamara i en måned

New Orleans Saints må undvære Alvin Kamara i den kommende tid. Running backen har pådraget sig en forstuvning af et ledbånd i knæet og forventes ifølge ESPN at være ude i mindst en måned.

Jordyn Tyson ude i omkring to måneder

Jordyn Tyson ude i omkring to måneder

New Orleans Saints må undvære Jordyn Tyson i omkring to måneder. Rookie-receiveren har pådraget sig en fiberskade i baglåret, oplyser NFL Network.

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.