New Orleans Saints blev hårdt ramt af endnu en skade på den offensive linje i nederlaget til Buffalo Bills. Head coach Kellen Moore bekræftede efterfølgende, at startende right guard Cesar Ruiz “sandsynligvis er ude i denne uge, og så må vi tage det uge for uge.”

Ifølge NFL Networks Ian Rapoport drejer det sig om en high ankle sprain, en skade der typisk holder spillere ude i 4-6 uger. Dermed ser Saints ind i en længere periode uden en af deres faste startere på linjen.
I søndagens kamp blev Ruiz erstattet af undrafted rookie Torricelli Simpkins, der pludselig stod med en stor opgave foran sig. Simpkins ligner den mest sandsynlige afløser i første omgang, men der kan komme konkurrence på positionen. Veteranen Dillon Radunz er fortsat et muligt alternativ, når han vender tilbage fra den tåskade, der har holdt ham ude de seneste to uger.
Ruiz har været en stabil brik på Saints offensive linje siden han blev draftet i 1. runde i 2020, og hans fravær vil uden tvivl kunne mærkes i en periode, hvor linjens stabilitet allerede er udfordret.




0 kommentarer