Endelig skadesrapport: Tre Saints-forsvarsspillere ude mod Falcons

Ulrik Gorm Jensen

Ulrik Gorm Jensen

4. oktober 2026

0

New Orleans Saints kommer til at mangle flere spillere på forsvaret, når Atlanta Falcons natten til tirsdag gæster Caesars Superdome. Tre defensive spillere er definitivt ude, mens der fortsat er tvivl om Pete Werner.

Kaden Elliss, Carl Granderson og Anfernee Jennings har alle siddet over ved samtlige tre træninger og er meldt ude af kampen. Elliss døjer med en lægskade, Granderson med en ankelskade, mens Jennings har problemer med knæet.

Der er samtidig stor usikkerhed omkring Pete Werner. Linebackeren har heller ikke trænet i løbet af ugen på grund af en skulderskade, men Saints har givet ham status som questionable. Det betyder, at der fortsat er en mulighed for, at han kan blive klar til kampen.

Noah Fant er ligeledes questionable. Tight enden har været begrænset ved alle tre træninger på grund af en skade i maveregionen.

Til gengæld er der positive nyheder omkring Barion Brown og Christen Miller, som begge missede sidste weekends kamp mod Raiders. Brown var fuld deltager lørdag efter at have været begrænset torsdag og fredag, mens Miller ligeledes trænede fuldt lørdag. Ingen af dem har en kampstatus og forventes derfor at være til rådighed mod Falcons.

Også Julian Blackmon og Martin Emerson Jr. har ingen kampstatus. Rookie Jayden Price kom på skadesrapporten lørdag med en ankelskade, men han har heller ikke fået en kampstatus.

New Orleans Saints

SpillerPos.SkadeTors.Fre.Lør.Status
Kaden EllissLBLægDNPDNPDNPUde
Carl GrandersonEDGEAnkelDNPDNPDNPUde
Anfernee JenningsEDGEKnæDNPDNPDNPUde
Pete WernerLBSkulderDNPDNPDNPQuestionable
Julian BlackmonSLægLPFPFP–
Barion BrownWR/RSBaglårLPLPFP–
Noah FantTEMaveregionLPLPLPQuestionable
Christen MillerDLTåLPLPFP–
Martin Emerson Jr.CBSkulderFPFPFP–
Davon GodchauxDLHvile – ikke skade–DNPFP–
Jayden PriceCBAnkel––LP–
Nathan ShepherdDLHvile – ikke skade––DNP–
Treyton WelchTEPersonlige årsager––DNP–

Hos Atlanta Falcons er situationen noget bedre. Ingen spillere er på forhånd meldt ude af kampen, mens tre spillere har fået status som questionable.

Linebacker Divine Deablo har været begrænset hele ugen med en baglårsskade. Samson Ebukam er questionable med en baglårsskade, selv om han deltog fuldt i lørdagens træning, mens Yasir Abdullah er questionable på grund af sygdom.

Atlanta Falcons

SpillerPos.SkadeTors.Fre.Lør.Status
Za'Darius SmithDEHvile – ikke skadeDNPLPFP–
Divine DeabloLBBaglårLPLPLPQuestionable
Samson EbukamDEBaglårLPLPFPQuestionable
Kendal DanielsLBAkillessene–LPFP–
Jawaan TaylorTHvile – ikke skade–DNPFP–
Yasir AbdullahLBSygdom––FPQuestionable
Jake MatthewsTHvile – ikke skade––DNP–

Saints møder Falcons i NFC South-opgøret på Monday Night Football natten til tirsdag kl. 02.15 dansk tid.

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.