GAMEDAY: Seattle Seahawks

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

den 18. september 2025

New Orleans Saints (0-2) drager søndag til staten Washington for at spille sæsonens første udekamp, når de møder Seattle Seahawks (1-1) på Lumen Field med kickoff kl. 22.05 dansk tid.

Saints har åbnet sæsonen med to smalle nederlag på hjemmebane, hvor de i begge kampe havde bolden til sidst med chancen for at udligne eller tage føringen. Nu venter der en lang tur til vestkysten, hvor holdet under cheftræner Kellen Moore allerede torsdag ankom til Seattle for at gøre de sidste forberedelser på University of Washingtons anlæg.

Saints har historisk haft et godt tag på Seahawks og fører den indbyrdes serie med 10-6. De har vundet de seneste fire møder, herunder en pointrig kamp i New Orleans i oktober 2022, hvor de sejrede 39-32. Dengang spillede Taysom Hill en nøglerolle med tre løbetouchdowns, et kast til scoring og over 100 løbeyards, mens Alvin Kamara også rundede 100 yards på jorden. Saints har ikke tabt til Seahawks siden slutspillet i januar 2014.

Inden opgøret rangerer Saints som nummer 20 i ligaen i total offense med 311 yards i snit pr. kamp, mens forsvaret er placeret som nummer 14. Rookie-quarterback Spencer Rattler har vist solidt spil med 421 yards, tre touchdowns og ingen interceptions på sine første to kampe. Alvin Kamara leder løbeangrebet med 144 yards og en enkelt scoring på 32 forsøg, mens tight end Juwan Johnson og receiver Chris Olave deler føringen i grebne bolde med 13 hver. Johnson står noteret for 125 yards og et touchdown, mens Olave har 108 yards. På forsvaret har Carl Granderson fået en stærk start på sæsonen med 3,5 sacks, hvilket er delt førsteplads i hele NFL.

Seattle kommer til kampen med momentum efter en sikker 31-17 sejr ude mod Pittsburgh Steelers, hvor de leverede en helstøbt indsats på både angreb, forsvar og special teams. På hjemmebane foran egne fans får Seahawks nu muligheden for at bryde Saints’ sejrsrække i de indbyrdes opgør.

Who Dat og Geaux Saints!

Cameron Jordan er lige med Drew Brees med 228 kampe hver. Men kampen mod Seattle Seahawks bliver Jordan den spiller med flest kampe nogensinde i sort og guld.
Cameron Jordan er lige med Drew Brees med 228 kampe hver. Men kampen mod Seattle Seahawks bliver Jordan den spiller med flest kampe nogensinde i sort og guld.

KAMPFAKTA MOD Seattle Seahawks

New Orleans Saints @ Seattle Seahawks
DATO 21. september 2025
KAMPSTART 22:05
STADION Lumen Field
DOMMER Alex Moore
SE KAMPEN VIA NFL Gamepass
US KOMENTATORER (CBS) Andrew Catalon (play-by-play), Charles Davis and Jason McCourty og AJ Ross.
NFC SOUTH KAMPE Falcons @ Panthers, Jets @ Buccaneers
ALL TIME Saints fører serien 10-8.
STREAKS Saints har vundet de sidste 4 kampe mod Seahawks.
SIDSTE KAMP Saints vandt 39-32 på hjemmebane den 9. oktober 2022

New Orleans Saints

Points for/imod: 17.0 (26)) / 23.0 (17t)
Angreb: 311.0 (20)
Forsvar: 310.0 (14)
Take/Give: 0 (16t)
Spencer Rattler: 421 yards
Alvin Kamara: 144 yards
Juwan Johnson: 125 yards
Pete Werner: 12 tackles
Carl Granderson: 3,5 sacks
N/A: 0 INTs

Seattle Seahawks

Points for/imod: 22.0 (16t) / 17.0 (7t)
Angreb: 312.5 (19)
Forsvar: 325.5 (18)
Take/Give: 0 (16t)
Sam Darnold: 445 yards
Kenneth Walker III: 125 yards
Jaxon Smith-Njigba: 227 yards
Ernest Jones: 11 tackles
Byron Murphy II: 1,5 sacks
Coby Bryant: 1 INT

SAINTS PICKS 2025

Vær med i årets konkurrence. Det er i kommentarerne herunder du deltager i konkurrencen. Du skal kommentere med følgende fire udsagn: hvem bliver vinderen af kampen? hvor mange point scorer Saints? hvilken spiller scorer Saints første point? og hvilken spiller der laver flest taklinger for Saints?
Et bud kan se således ud: 

SAINTS, 20-29 point, Alvin Kamara, Pete Werner

Deltag med en kommentar herunder og få muligheden for at vinde Saints Picks 2025!

12 Kommentarer

  1. Lars Rimfalk

    SAINTS
    20-29
    Chris Olave
    DeMario Davis

    Reply
  2. Ulrik Gorm Jensen

    Jeg håber på en Saints udebane sejr. Det bliver svært, men Saints har de sidste to kampe været tæt på. Så denne uge kommer sæsonens første sejr.

    Saints, 20-29, Juwan Johnson, Pete Werner

    Reply
    • Lars Rimfalk

      Jeg vil håber du vinder med Pete Werner, han har noget at rette op fra sidste kamp

      Reply
  3. Zyan

    Seahawks – 10-19 – Blake Grupe – DeMario Davis

    Forhåbentlig får vi sæsonens første sejr i aften!

    Reply
  4. Niclas Alfsen

    Seahawks, 27-24, Blake Gruppe, Jonas Sanker

    Reply
  5. Niels Julius

    En svær kamp mod et Seahawks hold der så gode ud i sidste uge… Jeg håber på en Saints sejr, men jeg tvivler på den i dag.
    Seahawks – 10-19 – Blake Grupe – Davis.
    Btw, det er nu 287 dage siden vi vandt en kamp… AV!

    Reply
    • Ulrik Gorm Jensen

      Ja det er efterhånden længe siden. Jeg krydser fingre! Og kan Rattler fortsætte den gode udviklinger ser det ok ud. Men da kampprogrammet kom ud, vidste man godt at de første fire kampe ville blive ekstremt svære.
      Jeg håber både Fuaga og Penning er klar – specielt Penning på guard er jeg spændt på.

      Reply
  6. Mirnes Pasic

    Saints, 13-21, Blake Grupe, Davis

    Reply
  7. Rasmus

    I dag tror jeg på det – Who Dat 🏈
    Saints
    20-29
    Alvin Kamara
    DeMario Davis

    Reply
  8. BoondockSaint

    Seahawks, 20-29, Grupe, Davis

    Reply
  9. Lars Rimfalk

    MVP mod Seahawks

    13-44 var værre end det lyder
    Det er svært efter sådan en kamp at pege på positive elementer og især svært at pege på en kandidat til MVP

    Spencer Rattler var på vej i seneste kamp, men mod Seahawks blev han igen forsigtig. 28 af 39 kast, men kun 218 yards. Vi så solide korte kast, men hvor var forsøget på at gå dybt mod et ikke skræmmende Seahawks forsvar. En TD og en Interception står på hans blok og sølle 5,6 yards i gennemsnit. Er det ham der er forsigtig eller Kellen Moore?

    Alvin Kamara løb 18 gange for 42 yards. Vi er ikke vant til 2,3 yards i snit fra ham. Men der blev heller ikke skabt nødvendig plads og blokering for ham. Kendre løb 7 gange for 27 yards. Er det tid til at se på de øvrige muligheder (Velus Jones jr.)?

    CHRIS OLAVE greb bolden 10 gange for 57 yards og der fornemmes en bedre kemi mellem ham og Rattler, men indtil nu primært på de korte kast. Juwan greb 6 for 51 yards og er ofte en solid mulighed for Rattler. Shaheed havde 4 for 42 yards, Brandin Cooks 3 for 24 yards. Vores block-TD JACK STROLL kom ind og greb 2 for 21 yards og en flot TD, selv om det var sidst i kampen og uden større effekt på resultatet.

    Vores 0-line er en katastrofe. De havde ikke alle “penalties”, men når vi som hold har 11 penalties for 77 yards, så er det svært at vinde kampe. Især hvis nogle af dem er ubeskriveligt dumme og unødvendige. Desværre var det atter Cesar Ruiz der fremstod som det nok svageste kort, hvornår får vi den gamle Ruiz at se?

    Vores Defense var sent ude af omklædningsrummet. 21 point mod dem i 1. quarter og 17 i 2.Q. Det er sku´ svært at gå til pause når man er bagud 6-38. Blev vi bedre i 2. halvleg eller var det et udtryk for “garbage-time”?

    PETE WERNER (13) og DEMARIO DAVIS (11 tacklinger) var over hele banen, men hvis vi har behov for så mange tacklinger fra vores LB, må der være noget galt i front. Carl Granderson havde en off-day og det blev Nathan Shepherd (5 tacklinger) der fik fat i mest i front. Cameron, Rumph og Bresee havde 4 tacklinger hver. Ingen sacks idag.

    Bagest var Justin Reid med 4 tacklinger, Jonas Sanker og Jordan Howden med 3 tacklinger ikke nok værn mod scoringer og vores CB (Yiadom 2 og Kool-Aid 1) fik ikke rigtig fat mod Seahawks.

    Det bør også nævnes at Blake Grupe for tredje kamp i træk missede et Field Goal!

    Sidste vil jeg som personlig kommentar sige, at vores Special Team var helt umulige. Hvorfor nogen i Saints organisation syntes det var smart at droppe J.T. Gray før sæsonen, står som et stort mysterium.

    Kandidater til MVP (trods alt):

    DeMario Davis
    Jack Stroll
    Chris Olave
    Pete Werner

    Reply
  10. Lars Rimfalk

    Jeg skal naturligvis korrekt nævne at et TD var mod vores Special Team, så forsvaret gav ikke alle 44.

    Reply

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.