MVP mod Carolina Panthers

Skrevet af Lars Rimfalk

Skrevet af Lars Rimfalk

den 10. november 2025

Bag en ramponeret og sammenflækket O-line som absolut ikke var tillidsgivende vandt vi 17-7 over Carolina. Det er ikke just NFLs mest skræmmende hold og en sejr ændrer jo ikke alt, men det skaber en positiv stemning.

TYLER SHOUGH fik vist at han kan blive holdets QB og gik fuldt ind på at vise sine styrker. 19 af 27 kast, 282 yards og 2 TD. Der var mange gode spil fra ham og sejren burde vel nok retfærdigvis have været større. I vigtig moment som klart gør ham til en gigantisk MVP kandidat var hans ro og beslutsomhed. Kan han fortsætte mod Dirty Birds om to uger har vi muligvis den vigtigste brik i vores fremtids Saints. Taysom Hill blev også brugt som QB mod Panthers, men ikke med helt samme succes som vi tidligere har set. Han løb 7 gange for 20 yards.

Bag en ramponeret O-line blev der plads til Alvin Kamara. Han løb 22 gange for 83 yards og greb 3 for 32 yards. Ialt 115 yards og på andre dage ville det være nok som MVP-kandidat. Men det var rart og overraskende at se Alvin tilbage som en tone sættende RB. Der blev også plads til 4 løb og 22 yards fra Devin Neal.

Vores receiver var nok en af kampens største lyspunkter. Endelig fik vi set de dybe løb og dertil fik vi set nogle fantastiske grebne bolde. CHRIS OLAVE kom endelig over 100 yards i en kamp og med 5 grebne af 8 kast for 104 yards og en TD, fremstår han klart som en af kampens lyspunkter. Længste 62 yards og så hans flotte “one-hand-catch”. JUWAN JOHNSON ville også være med i festen, 4 grebne bolde af 4 kastede, 92 yards, længste 52 yards og en flot TD. Men vi fik også set Foster Moreau med to af 3 kastede og 16 yards. Devaughn Vele greb en af 3 kastede og står fortsat som et spørgsmålstegn. Vi betalte en dyr pris for ham inden sæsonen og har vel ikke helt set betalingen. Vi fik set at vores receiver er parat til de dybe kast.

Vores meget sammensatte O-line viste lidt svaghed i starten, men det var tydeligt at Shough kendte dem fra træningsbanen og stolede på dem og med Kelvin Banks Jr. i en af sine bedste kampe, blev det faktisk lidt en triumf for vores O-line. Ja Luke Fortner havde en dum penalty, der flyttede os fra fieldgoal position til punt, men vi fik set, at Penning ikke var en fremtidsbrik. Hvis de kan spille lidt mere som i denne kamp, skal vi ikke drafte en O-line spiller i 1. runde.

Saints forsvar var tilbage som vi kender dem. En solid front som kun gav 73 yards væk til løb fra Panthers. Deres profil Rico Dowdle fik for meget plads i første drive og løb deres TD ind i endzone. Men derefter var der større fokus på ham og Bresee med 4 tacklinger, Chase Young 3, Nathan Shepherd, David Godchaux og Cameron Jordan med 2 fik sat prop i hullet og dertil fik både Nathan og Cam en sack. Solide indsatser oppe foran og på andre dage nok også nok til at blive MVP-kandidat, men mod Panthers havde vi mange kandidater.

DEMARIO DAVIS er fortsat omdrejningspunktet i vores forsvar. Her, der og alle vegne og topscorer med 7 tacklinger. Han burde også være noteret for en interception, men her kom dommerne i vegne med et tåbelig kald. Pete Werner som ikke blev solgt og som har to unge spillere, der ånder ham i nakken, fik vist sig frem. 6 Tacklinger, 3 solo og 1 TLF, så han fremstod som LB2 og Isaiah Stalbird og Danny Stutsman, begge med 4 tacklinger måtte primært vise sig frem på Special Team.

ALONTAE TAYLOR fik vist sin værdi som Star-spiller (nickle). Sammen med DeMario dominerede han midtbanen, fik 5 tacklinger, heraf 4 solo og en TLF. Tallene reflekterer ikke helt hans indsats på banen, som var i topklasse.

Kool-Aid McKinstry (6 tacklinger/4 solo) og Quincy Riley (3 tacklinger/3 solo) var meget en-mod-en og en væsentlig årsag til at Panthers kun fik 102 yards i luften. Justin Reid (5 tacklinger/1 solo) og Jonas Sanker (2 tacklinger) lukkede fint af bagest. De burde nok alle belønnes med MVP-kandidatur for deres indsats, men på en dag hvor mange trådte frem i spotlight, må de nøjes med rosende omtale.

Rosende omtale skal vores special team også have. For anden gang fik NATHAN SHEPHERD hænderne op og blokerede et field goal. Det var et afgørende moment i kampen og han skal ikke lastes det forstyr dommerne skabte bagefter. Vi har før haft et kampafgørende specialteam og nu synes det tilbage. Isaiah Stalbird er tæt ved at lukke det gabende hul som J.T. Grey efterlod, så måske er det Stalbirds plads hos Saints, den nye vigtige gunner-position.

MVP-kandidater (der er trængsel i feltet):

TYLER SHOUGH
CHRIS OLAVE
ALONTAE TAYLOR
DEMARIO DAVIS
NATHAN SHEPHERD
JUWAN JOHNSON

2 Kommentarer

  1. Lars Rimfalk

    Jeg var oprigtig glad for mange præstationer i kampen, men min stemme falder på Tyler Shough for lederskab og ro

    Svar
  2. Ulrik Gorm Jensen

    Jeg ville gerne give den til Nathan Shephard, men der var mange gode præstationer i denne uge… men Tyler Shoughs præstation mod Panthers må få stemmen i denne uge. Det ville være fantastisk, hvis Saints havde fundet deres franchise quarterback kunne opgradere defence med en playmaker i april.

    Jeg håber Saints sejr kan lokke flere fans herind og give deres stemmer til deres MVP… og selvfølgelig også på X, Facebook, Instagram, hvor vi også har afstemningerne oppe – Who Dat!

    Svar

Skriv en kommentar

Ugens MVP mod Miami Dolphins

Ugens MVP mod Miami Dolphins

Saints-fansene har talt! Ud af 17 afgivne stemmer løb wide receiver DeVaughn Vele med titlen som Ugens MVP efter en stærk indsats mod Miami Dolphins – han fik hele 12 stemmer.

Ugens MVP mod Atlanta Falcons

Ugens MVP mod Atlanta Falcons

De danske Saints-fans har kåret Ugens MVP efter divisionsopgøret mod Atlanta Falcons, og titlen går denne gang til linebacker Demario Davis, som modtog 5 stemmer — flest af de fire nominerede.

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.