MVP mod PATRIOTS

Skrevet af Lars Rimfalk

Skrevet af Lars Rimfalk

den 13. oktober 2025

Penalties er ikke ens og vores 8 var på kritiske tidspunkter og steder. Hvis vi vil vinde, skal vores angreb ikke afsluttes med Field Goals.

Spencer Rattler kan flytte “svineskindet”, men desværre ender de fleste angreb med Field Goals. På en svag dag på et svagt hold står hans 20/26 og 227 yards ud, men det er de 6 der ikke blev grebne som fortæller historien. Der var en kemi mellem Rattler og Olave, men deres TD-connection udeblev. Rattler er ikke en dårlig QB, men han skal skaffe os TD. Drake Maye havde kun 34 kaste yards mere end Rattler – men 3 TD.

Vores løbeangreb er nærmest forsvundet. Alvin brugte 10 løb på 31 yards, Miller 8 løb for 21 yards, Rattler løb 4 gange for 20 yards. Den yard der tæller er, da Taysom Hill kom over mållinjen. Det skulle være Kellen Moores “bread & butter” at gøre os til et løbehold. Er det mest fordi vores O-line ikke kan skaffe plads, eller bruger vi for få løbespil?

Olave fik 98 yards på 6 grebne bolde og i hele 4. quarter ventede jeg på han kommer over 100, men da han fik en mulighed for flere yards og en TD, “tabte han bolden”. Kamara havde 45 yards på 5, Shaheed 28 på 4. Juwan havde 15 på 2, men burde have haft flere, hvis ikke dommerne fejlagtigt havde taget en væk. Han var klart nede med bolden før den blev slået væk. Brandin Cooks havde kun en greben boldt men for 21 yards.

Vores O-line giver Rattler tid til at kaste, men nu har vi behov for at de giver mulighed for løb.

Hvor var det forsvar henne fra sidste weekend?

Davon Godchaux fik flest tacklinger, men han kostede os dyrt, da hans penalty bragte Patriots ned på 2 yard linjen og kort efter en TD. Jonas Sanker er ved at bygge sig et navn og havde 6 tacklinger. Han kom “lidt sent” ind i kampen, men blev bedre som kampen skred frem. Werner, Alontae og Bresee havde 5 tacklinger hver, men det viser ikke at Werner igen lod alt for mange kasteyards tilgå Patriots. Der var en fornuft i at både Stalbird (4) og Stutsman (3) blev sat på banen. Kool-Aid var desværre langt fra sin indsats, fra sidste uge og meget usædvanligt havde DeMario kun 3 tacklinger. Jonathan Bullard fik ligeledes 3 tacklinger, men var synlig i forsvaret i sidste halvdel af kampen. Justin Reid havde også 3 tacklinger, men hans spil var ikke på højde med hvad Jordan Howden viste i sidste uge.

Blake Grupe var tilbage med sikkerhed. 4 FG og et XP, men jeg havde gerne set det var et FG og 4 XP. Grupe er med denne kamp forhåbentlig tilbage som sikker kicker. Vores Special Team bliver fortsat bedre og både Mason Tipton og Shaheed havde gode returløb.

Det er en forbrydelse at skulle pege på åbenlyse MVP-kandidater:

CHRIS OLAVE
SPENCER RATTLER
TAYSOM HILL
BLAKE GRUPE
JONAS SANKER (hvis forsvaret skal med på listen)


Stem med i kommentarsporet herunder. På facebook, X og Instagram.

Lars Rimfalk
Author: Lars Rimfalk

2 Kommentarer

  1. Ulrik Gorm Jensen

    Jeg giver min stemme til Spencer Rattler. Jeg syntes han gjorde det godt, Blake Grupe er også en god kandidat, men Rattlers påvirkning på hele kampen skal honoreres.
    Jeg ville gerne have set mere til Taysom Hill… gad vide om det ikke kommer mod Bears? Who Dat!

    Reply
  2. Lars Rimfalk

    Jeg stemmer på Chris Olave, selv om han ikke greb den bold der kunne have givet os sejren

    Reply

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.