New Orleans Saints har offentliggjort den første skadesrapport frem mod søndagens sæsonåbner på udebane mod Detroit Lions. Fire Saints-spillere er på listen, og allerede nu står det klart, at Cameron Jordan ikke kommer i aktion på Ford Field.
Jordan har ikke trænet siden 6. august, hvor han pådrog sig en skade i baglåret. Det bliver blot den tredje kamp, den rutinerede edge rusher misser i sin 16. sæson hos Saints. Jordan har spillet 243 kampe i karrieren og står noteret for 132 sacks.

Der var til gengæld positivt nyt omkring Alvin Kamara, som var tilbage på træningsbanen for første gang siden sin knæskade under fællestræningen med Dallas Cowboys den 18. august. Kamara deltog begrænset onsdag og arbejder fortsat på at blive klar til sæsonåbneren.
Rookie Oscar Delp og running back Audric Estimé deltog ikke i onsdagens træning.
New Orleans Saints
| Pos. | Spiller | Skade | Onsdag |
|---|---|---|---|
| TE | Oscar Delp | Baglår | DNP |
| RB | Audric Estimé | Lår | DNP |
| EDGE | Cameron Jordan | Baglår | DNP |
| RB | Alvin Kamara | Knæ | LP |
Detroit Lions har otte spillere på onsdagens skadesrapport. Tre var begrænsede ved træningen, mens fem deltog fuldt.
Detroit Lions
| Pos. | Spiller | Skade | Onsdag |
|---|---|---|---|
| DB | Christian Izien | Lyske | LP |
| EDGE | Derrick Moore | Baglår | LP |
| DL | Mekhi Wingo | Lyske | LP |
| CB | Keith Abney II | Hånd | FP |
| S | Thomas Harper | Ankel | FP |
| LB | Trevor Nowaske | Knæ | FP |
| CB | Ennis Rakestraw | Ankel | FP |
| LB | Jimmy Rolder | Baglår | FP |
DNP = deltog ikke. LP = begrænset deltagelse. FP = fuld deltagelse.
Saints møder Detroit Lions søndag kl. 19.00 dansk tid på Ford Field.





0 Kommentarer