Sæsonoptakt: Atlanta Falcons

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

den 5. juli 2025

Atlanta Falcons startede 2024 med en 6-3 rekord, men et nederlag til Saints i uge 10 udløste fire nederlag i træk. Michael Penix Jr. overtog som quarterback i de sidste tre kampe og vandt sin debut, men to nederlag i overtid kostede en plads i slutspillet. Falcons sluttede sæsonen 8-9 og som nummer to i NFC South.

Massiv oprustning i pass rush efter svag 2024 sæson

Efter at have rangeret næstsidst i NFL i sacks i 2024 (31. plads), har Atlanta Falcons foretaget markante ændringer på deres defensive front. Både den dobbelte Pro Bowl-defensive tackle Grady Jarrett og linebacker Matthew Judon, som stod for næstflest sacks på holdet med 5,5, er ikke længere en del af truppen.

I stedet har Falcons hentet tre nye edge rushers: Den rutinerede Leonard Floyd, som har 66,5 sacks i karrieren – herunder 8,5 for San Francisco 49ers i 2024 – samt to førstevalgs-draft picks. Jalon Walker fra Georgia blev valgt som nummer 15 samlet og havde 6,5 sacks for Bulldogs i 2024, mens James Pearce Jr. fra Tennessee blev taget som nummer 26 samlet med 7,5 sacks for Volunteers samme år.

Saints forsvar stopper Atlanta Falcons angreb.
Saints forsvar stopper Atlanta Falcons angreb.

Kendte våben for Michael Penix Jr.

Michael Penix Jr. overtager quarterbackrollen permanent i 2025 efter at have startet de sidste tre kampe i 2024-sæsonen. Han får dog en velkendt gruppe af playmakere omkring sig. Falcons vender nemlig tilbage med hele deres offensive enhed fra 2024-sæsonen – en enhed der hjalp holdet til at blive nummer seks i NFL målt på total yards. Den eneste spiller, der har forladt klubben, er tight end Ross Dwelley, som i 2024 noterede sig for én reception for fem yards.

Jeff Ulbrich tilbage hos Atlanta Falcons

Falcons har hentet Jeff Ulbrich ind som ny defensiv koordinator. Ulbrich har haft samme rolle hos New York Jets siden 2021 og fungerede også som midlertidig cheftræner i 2024.

Han genforenes nu med Raheem Morris, som han tidligere arbejdede sammen med i Atlanta i 2020, hvor begge overtog trænerroller midt i sæsonen efter fyringen af Dan Quinn. I deres tid som interim-ledere forbedrede de Falcons’ forsvar markant – fra at tillade 32,2 point pr. kamp i de første fem uger af sæsonen, til kun 23 point i gennemsnit fra uge 6 til 17, hvilket placerede dem som nummer 14 i ligaen i den periode.

Atlanta Falcons 2024 statisik

Atlanta Falcons2024 pr. kamp statistikNFL Rank
Scoring Gns.22.913
Opp. Scoring Gns.24.923
Total Off.369.86
Rushing Off.130.510
Passing Off.239.35
Total Def.345.223
Rushing Def.120.615
Passing Def.224.522

Forventede startere

Coach: Raheem Morris
Offensive koordinator: Zac Robinson
Defensiv koordinator: Jeff Ulbrich

Offence
Quarterback: Michael Penix Jr.
RB Bijan Robinson
WR Drake London
WR Darnell Mooney
WR Ray-Ray McCloud III
TE Kyle Pitts
LT Jake Matthews
LG Matthew Bergeron
C Ryan Neuzil
RG Chris Lindstrom
RT Kaleb McGary

Defence
DE Morgan Fox
NT Ruke Orhorhoro
DE David Onyemata
LB Leonard Floyd
LB Kaden Elliss
LB Divine Deablo
LB Jalon Walker
CB A.J. Terrell
SS Jessie Bates III
FS Jordan Fuller
CB Mike Hughes

Special teams
K Younghoe Koo
P Bradley Pinion
LS Liam McCullough

Kampe mod New Orleans Saints 

Panthers-Saints serien: Serien af kampe er uafgjort 56-56 (inklusiv én slutspilskamp)

Uge 12 Atlanta Falcons (Caesars Superdome)
Uge 18 AT Atlanta Falcons (Mercedes-Benz Stadium)

Hvordan ender Atlanta Falcons i NFC South? Hvordan ender kampene mod New Orleans Saints? Kom med dine bud i kommentarsporet – Who Dat!

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Ny alternativ hjelm og uniform

Ny alternativ hjelm og uniform

New Orleans Saints får efter alt dømme ny alternativ hjelm og uniform til den kommende sæson. I følge Sportlogos.net skulle Saints annoncerer den nye hjelm og uniform den 22. juli 2025.

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.

Pin It on Pinterest