Saints åbner preseason mod Jaguars

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

den 15. august 2026

New Orleans Saints tager lørdag hul på 2026-sæsonens preseason, når Jacksonville Jaguars gæster Caesars Superdome. Kampen begynder klokken 22.00 dansk tid og bliver den første mulighed for Saints til at teste holdet i en rigtig kampsituation efter flere ugers training camp.

Opgøret kommer blot to dage efter, at de to hold har mødt hinanden til fællestræning. Det giver både spillere og trænere et ekstra grundlag at gå ud fra, men fokus bliver først og fremmest på de mange spillere, der kæmper om en plads på holdet, samt på hvordan de forskellige enheder fungerer sammen.

For Saints bliver kampen samtidig starten på klubbens 60. sæson. Det bliver første chance for at se flere af de nye ansigter i Saints-uniformen i kamp. Særligt quarterback-positionen vil være interessant at følge, hvor Tyler Shough går ind til sæsonen som holdets starter. Derudover er der stor konkurrence om pladserne på flere positioner, og preseason er afgørende for de spillere, der skal overbevise trænerstaben.

En af spillerne med en særlig forbindelse til Jaguars er running back Travis Etienne Jr. Han blev valgt i første runde af Jacksonville i 2021 og spillede sine første fem NFL-sæsoner for klubben, inden han i offseason skiftede til New Orleans. Etienne kender derfor mange af Jaguars-spillerne særdeles godt og får nu mulighed for at møde sin tidligere klub.

Saints kommer fra en 2025-sæson med en rekord på 6-11, mens Jaguars sluttede 13-4. Jacksonville havde samtidig NFL's bedste løbeforsvar i 2025 og tillod blot 85,6 rushing yards pr. kamp. Det bliver derfor en interessant test for Saints' offensiv.

Defensivt havde Saints til gengæld en stærk sæson sidste år. Forsvaret sluttede som nummer ni i NFL målt på samlede tilladte yards og havde ligaens fjerdebedste pass defense.

Sådan ser du kampen

For danske Saints-fans kan kampen ses live på DAZN med et NFL Game Pass-abonnement. Kickoff er klokken 22.00 dansk tid, så der er lagt op til en sen aften med de første kampminutter fra Saints' 60. sæson.

Inden kampen kan du også komme med dine egne preseason-forudsigelser i Saints Picks-artiklen. Her kan du forsøge at sæsonens udfald og være med i konkurrencen, mens Saints tager hul på preseason.

For Saints handler lørdagens kamp dog mindre om resultatet og mere om at finde svar. Trænerstaben får mulighed for at se spillerne under kampforhold, og for mange på rosteren er det første vigtige skridt mod at sikre sig en plads på holdet.

Who Dat og Geaux Saints!

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Gameday: Detroit Lions

Gameday: Detroit Lions

Ventetiden er forbi. Søndag aften går det endelig løs igen, når New Orleans Saints åbner 2026-sæsonen på udebane mod Detroit Lions. Der er kickoff på Ford Field kl. 19.00 dansk tid, og dermed tager Saints hul på klubbens 60. sæson.

Onsdagens skadesrapport: Jordan misser sæsonåbneren

Onsdagens skadesrapport: Jordan misser sæsonåbneren

New Orleans Saints har offentliggjort den første skadesrapport frem mod søndagens sæsonåbner på udebane mod Detroit Lions. Fire Saints-spillere er på listen, og allerede nu står det klart, at Cameron Jordan ikke kommer i aktion på Ford Field.

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.