New Orleans Saints leverede en kamp, der hurtigt skal glemmes, da holdet blev slået hele 34-0 af Los Angeles Rams i den anden preseasonkamp.
Saints var bagud 20-0 ved pausen efter en første halvleg præget af manglende rytme offensivt og alt for mange fejl. Det blev ikke bedre efter pausen. Saints sluttede kampen med tre turnovers og hele 12 penalties for 96 yards. Offensiven producerede 293 yards, men kom ikke på tavlen trods to ture i Rams' red zone.
Zach Wilson startede kampen og havde en svær aften. Han ramte seks af 12 kast for 55 yards og kastede en interception. Efter pausen overtog Spencer Rattler, der gik 14-for-23 for 141 yards. Rattler førte Saints helt ned til Rams' mållinje, men hans kast blev intercepted og returneret 100 yards til touchdown.
Kendre Miller fik sin første preseasonkamp og løb seks gange for 22 yards, mens rookie CJ Donaldson var Saints' mest produktive receiver med fire catches for 51 yards. Moliki Matavao greb tre bolde for 34 yards.
Defensivt havde Saints heller ikke meget at glæde sig over. Holdet tillod 405 yards og formåede hverken at lave en sack eller fremtvinge en turnover. Jackson Sirmon førte Saints med 11 samlede tacklinger, mens Martin Emerson Jr. noterede fire tacklinger og en pass breakup.
Saints afslutter preseason på udebane mod Dallas Cowboys.





0 Kommentarer