New Orleans Saints har været aktive både på free agency-markedet og via trade i kølvandet på draften, hvor forsvaret fortsat bliver justeret frem mod 2026-sæsonen.
Klubben har hentet forstærkning til pass rush ved at trade sig til Tyree Wilson fra Las Vegas Raiders. Saints sender et valg i 5. runde (nr. 150) til Raiders og modtager samtidig et valg i 7. runde (nr. 219) samt Wilson, der blev valgt som nr. 7 overall i 2023-draften.

Wilson har i sine første tre sæsoner i NFL noteret sig for 12 sacks, 16 tackles for loss og 91 tacklinger i 50 kampe. I New Orleans får han mulighed for at udvikle sig yderligere i et miljø med stærke profiler på positionen – herunder Chase Young, som har genfundet sit topniveau hos Saints.
Samtidig har Saints også tilføjet bredde via free agency med to etårige kontrakter. Edge-spilleren Anfernee Jennings kommer til fra New England Patriots, hvor han har spillet 75 kampe i karrieren og bidraget med både stabilt run defense og pass rush.
I secondary har Saints hentet cornerback Martin Emerson Jr., der tidligere har været en fast starter hos Cleveland Browns. Emerson har i sin karriere leveret solid produktion i opdækningen med flere interceptions og pass breakups, men kommer tilbage fra en skade, der kostede hele 2025-sæsonen.
For at skabe plads i truppen har Saints samtidig waived receiverne Elijah Cooks og Samori Toure samt running back Evan Hull.
Med tilføjelsen af Wilson via trade og to nye kontrakter fortsætter Saints arbejdet med at styrke både pass rush og secondary frem mod den kommende sæson.




Jeg håber at vi inden start ser både Cameron Jordan og Alvin Kamara tilbage på banen i black’n’gold