Saints sidst i flere powerrankings efter åbningskampen

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

den 10. september 2025

New Orleans Saints måtte efter nederlaget til Arizona Cardinals i uge 1 se sig placeret helt i bunden af flere powerrankings. Selvom holdet viste momenter af fight, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål efter en skuffende sæsonåbning.

Hos NFL.com peger Eric Edholm på, at Spencer Rattler ikke gjorde sig fortjent til at miste starter-jobbet. Han havde holdet i position til at kunne udligne eller endda tage en sen føring, men 16 mislykkede kast i anden halvleg mod et ellers middelmådigt Cardinals-pass rush trak helhedsindtrykket ned. Kellen Moores debut som head coach blev desuden præget af hele 13 straffe, tvivlsom clock management og et sjældent misset field goal fra 37 yards af kicker Blake Grupe. Forsvaret fik lagt pres, men havde problemer med tacklingerne og med at holde styr på Kyler Murray som løbetrussel.

Hos CBS konstaterer Pete Prisco, at Saints viste fight og faktisk havde chancen til sidst. Han fremhæver, at det netop bliver en sæson, hvor det gælder om at hænge på i kampene og udvikle sig derfra.

ESPN har Saints helt nede som nummer 32 efter at have tabt 20-13 til Cardinals, hvilket er ét skridt ned fra en preseason-rangering som nummer 31. Analytiker Katherine Terrell fremhæver dog et lyspunkt i rookie left tackle Kelvin Banks Jr.. Han gav kun to pressures væk på 46 pass-block snaps, tillod ingen sacks og blev noteret for nul straffe – i en kamp hvor alle andre Saints-linjemænd begik fejl. Med Taliese Fuaga ude i anden halvleg og Trevor Penning skadet, var Banks’ debut et klart lyspunkt.

Hos Sports Illustrated rykker Saints tre pladser ned til nummer 27. Conor Orr giver ros til Rattler, der leverede to præcisionskast i kampens afslutning – et der burde have givet målforsøg tæt på end zone, og et andet der kunne have resulteret i en touchdown, hvis bolden var blevet grebet. Orr udtrykker sympati for Rattler og håber, at den unge quarterback kan få et nyt kapitel under Kellen Moore.

Endelig vurderer Gulkluds Claus Elming, at Rattler og Saints var “én tabt bold fra at komme i overtid mod Cardinals”.

Samlet set er Saints altså placeret blandt de lavest rangerede hold efter uge 1. Men på tværs af vurderingerne går en fælles linje igen: Holdet viste fight, og især Rattler samt rookie Kelvin Banks Jr. giver håb om, at der er fundament at bygge videre på i de kommende uger.

Emner:

2 Kommentarer

  1. Kangaroo

    Svært ikke at give en objektiv accept af deres vurdering, men tænk hvis Juwan havde grebet den TD og Spencer derefter løbe en to-point.
    En sejr med den baggrund havde sikkert bragt os op omkring en ranking som 20-25.
    Jeg vælge det lyspunkt at vi faktisk har muliger og at vores D kan kæmpe med.

    Svar
  2. Ulrik Gorm Jensen

    Ja det var utroligt “lidt” der skulle til, at det havde været en anden historie on Saints. Heldigt for Saints at 49ers er uden Kittle (knapt så heldigt, hvis man har ham i fantasy). Og spændende om 49ers har Purdy og Jennings med på søndag. Eller om det bliver Mac Jones som quarterback.

    Svar

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.