Saints skriver 2-årig kontrakt med Dillon Radunz

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

den 13. marts 2026

New Orleans Saints har sikret kontinuitet på den offensive linje ved at forlænge samarbejdet med guard Dillon Radunz, som har skrevet under på en ny toårig kontrakt med klubben.

Dillon Radunz kom til Saints i 2025 som free agent efter fire sæsoner hos Tennessee Titans. Den alsidige linjemand spillede i sidste sæson 15 kampe for Saints og startede 10 af dem på left guard. I de kampe hvor Radunz startede, gik Saints 5-5.

Dillon Radunz

Den 198 cm høje og 136 kg tunge offensive linjemand blev oprindeligt valgt i anden runde af NFL Draften i 2021 af Titans. I sin NFL-karriere har Radunz spillet 69 kampe med 41 startere og har erfaring fra både guard- og tacklepositionerne.

Før sin tid i NFL spillede Radunz college football på North Dakota State, hvor han var en vigtig del af et af college footballs mest succesfulde programmer. Her startede han 32 af 33 kampe på left tackle og var med til at vinde flere konferencetitler samt tre nationale NCAA Division I mesterskaber. I 2019 blev Radunz desuden udtaget som consensus First-Team All-American.

Med den nye kontrakt fortsætter Dillon Radunz som en vigtig brik i Saints’ offensive linje de kommende sæsoner.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.