New Orleans Saints går ind til uge 5-kampen mod New York Giants med en lang skadesliste, hvor hele elleve spillere figurerer. Allerede onsdag kunne head coach Kellen Moore bekræfte, at defensive end Chase Young (lægmuskel) og guard Cesar Ruiz (ankel) ikke kommer i aktion.
For Young handler det fortsat om genoptræning, og selvom han var ventet tilbage tidligere, understregede Moore, at forløbet ikke har mødt tilbagefald – men at timingen er svær at forudsige.
På træningsbanen så man blandt andre Taysom Hill, Foster Moreau og John Ridgeway tilbage i begrænset omfang, hvilket giver håb om, at de snart kan indgå fuldt ud. Begge tight ends har været ude hele sæsonen, men tog nu de første skridt tilbage i træning, mens Ridgeway stadig står på injured reserve
Til gengæld sad flere profiler ude: Juwan Johnson og Trevor Penning blev spottet på sidelinjen uden at deltage, mens hverken Ruiz, Young eller Dillon Radunz var at finde på træningsanlægget. Det skaber bekymring for Saints’ offensive linje, der endnu engang må undvære vigtige brikker.
Flere andre – heriblandt receiver Trey Palmer, safety Justin Reid og cornerback Isaac Yiadom – deltog i begrænset omfang, og deres status følges dag for dag frem mod kampen.
Saints skader mod Giants
| Position | Navn | Skade | Status onsdag |
|---|---|---|---|
| TE | Juwan Johnson | Ankel | DNP |
| T/G | Trevor Penning | Ankel | DNP |
| OL | Dillon Radunz | Tå | DNP |
| C/G | Cesar Ruiz | Ankel | Ude |
| DE | Chase Young | Læg | Ude |
| QB | Taysom Hill* | Knæ | LP |
| TE | Foster Moreau* | Knæ | LP |
| WR | Trey Palmer | Ankel | LP |
| S | Justin Reid | Knæ | LP |
| DT | John Ridgeway III* | Skulder | LP (IR) |
| CB | Isaac Yiadom | Baglår | LP |





0 kommentarer