Vinderen af Saints Picks 2025 er fundet

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

den 18. januar 2026

Sæsonen 2025 er slut, og det samme er årets udgave af den populære fanskonkurrence Saints Picks 2025 her på NewOrleansSaints.dk. En konkurrence, der igen i år har været med til at gøre kampdagene – og Saints-sæsonen generelt – lidt sjovere for os alle.

Gennem hele sæsonen blev der uddelt lodder til alle, der deltog med deres picks i preseason og i de ugentlige GAMEDAY-artikler. I alt blev der uddelt 178 lodder, og hver eneste kommentar, hvert eneste rigtige gæt og hvert eneste preseason-bud var med i puljen.

Tak til alle jer, der deltog – både uge efter uge og jer, der kom med undervejs. Saints Picks er først og fremmest drevet af fællesskabet, og det har igen i år været en fornøjelse at følge med i jeres bud, diskussioner og kommentarer.


Hvad gik Saints Picks 2025 ud på?

Saints Picks gik – som altid – i al sin enkelthed ud på, at man i GAMEDAY-indlægget gættede på fire ting:

  • Hvem vinder kampen?
  • Hvor mange point scorer Saints?
  • Hvilken Saints-spiller scorer de første point?
  • Hvem laver flest tacklinger for Saints (ifølge NFL.coms stats)?

Et typisk pick kunne se sådan ud:

Saints, 30-39, Chris Olave, Demario Davis

Konkurrencen løb hele den regulære sæson. Samtidig var der mulighed for at samle ekstra lodder inden sæsonstart via preseason-picks på NFC South og Saints’ statistiske profiler.


De rigtige picks – uge for uge

I løbet af sæsonen blev der naturligvis også offentliggjort de rigtige picks fra hver kamp – fra uge 1 og hele vejen gennem sæsonen samt preseason. Det var netop disse rigtige picks, der afgjorde, hvem der modtog lodderne i puljen.


Og vinderen er…

Nu til det, det hele handler om.

Efter lodtrækningen stod det klart, at lod nummer 46 var det heldige vinderlod.

🎉 Stort tillykke til BoondockSaint! 🎉

Du er vinderen af Saints Picks 2025 og kan dermed se frem til præmien – en spritny Saints t-shirt.


Tak for denne gang – og på gensyn i 2026

En stor tak skal lyde til alle, der var med til at gøre Saints Picks og Saints-sæsonen lidt sjovere. Uden jeres engagement, kommentarer og deltagelse var konkurrencen slet ikke det samme.

Vi håber, at Saints Picks vender stærkt tilbage igen i august/september, når Saints-sæsonen starter op på ny. Indtil da håber vi også, at I vil være med til at diskutere Saints’ offseason her på siden.

Who Dat – og Geaux Saints! 🖤⚜️

4 Kommentarer

  1. Ulrik Gorm Jensen

    Stort tillykke BoondockSaint – jeg kan se det er en gammel mail du har tilknyttet din profil. Kan du ændre den til én jeg kan kontakte dig på vedr. t-shirten – Who Dat!

    Reply
    • BoondockSaint

      Sorry. Havde slet ikke set jeg vandt 😆. Skulle gerne have opdateret min mail nu, på min profil.

      Reply
  2. Ulrik Gorm Jensen

    Endnu engang tillykke. Jeg kan ikke se mailen er opdateret. Kan du tjekke endnu engang 🙂

    Reply
    • BoondockSaint

      Har sendt dig en mail med min e-mail 😀

      Reply

Skriv en kommentar

Saints Picks 2025

Saints Picks 2025

Så er NewOrleansSaints.dk klar med Saints Picks 2025 konkurrencen. Igen i år h…

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.