Kan Saints nå Super Bowl i år?

Skrevet af Redaktionen

Skrevet af Redaktionen

den 30. maj 2019

Et af årets store spørgsmål til NFL’s free agency periode var, hvad New Orleans Saints ville stille op med running backen Mark Ingram, ligesom der også manglede afklaring omkring P. J. Williams og Tyeler Davidson.

Efter perioden stod det dog klart, at Mark Ingram røg til Baltimore Ravens på en 3-årig kontrakt, mens Tyeler Davidson skiftede til Atlanta Falcons. Cornerbacken P.J. Williams forlængede et år med Saints.

Derudover lavede New Orleans 6 signings, der dog ikke er noget, der er værd at skrive hjem om. Det er i hvert fald ikke de største handler, hvis man kigger lidt bredere ud over NFL-landskabet, men der er derimod blevet dækket godt i bredden. Det er derfor meget fair, ikke at give Saints topkarakterer for deres gebærden I denne sæsons free agency periode.

Lad os tage et lidt nærmere kig på hvad der kom ind

Den største aftale der kom i hus var med veteranen Jared Cook, der de sidste to sæsoner har tørnet ud for Oakland Raiders. Han passer perfekt ind hos Saints, der mistede sin bedste tight end, Benjamin Watson, som stoppede karrieren efter sidste sæson. New Orleans manglede virkelig en ny pålidelig pass-catcher til at parre med receiveren Michael Thomas og runningbacken Alvin Kamara. Her var Cook klart den bedste pass-catching tight end, der var til rådighed på free agent markedet. Han er godt nok blevet 32 år, men han kommer fra en god periode igennem de tre seneste år, hvor sidste sæson var hans bedste nogensinde med 68 catches, 896 yards, 6 touchdowns og hans første Pro Bowl optræden. Han kommer derfor til at blive utrolig værdifuld for Saints offensiv i denne sæson.

Saints besluttede sig også for at opgradere deres punt return gruppe ved at hente Marcus Sherels fra Minnesota Vikings, som har været en af de bedste på positionen i næsten et årti. Derudover kom også to andre spillere til fra Vikings, runningbacken Latavius Murray samt guard/center-spiller Nick Easton. Murray er hentet ind som anden runningback bag Alvin Kamara, der nu må betegnes som Saints første runningback efter man mistede Mark Ingram. Nick Easton blev også hentet ind, og han kan muligvis se frem til en plads i startopstillingen.

Saints hentede også Malcom Brown, der har spillet de sidste 4 sæsoner som defensive tackle for New England Patriots, som kommer til at tage over for Tyeler Davison. Klubben hentede også Mario Edwards Jr., der I sidste sæson spillede for New York Giants. Han er nok tænkt mere som en back-up spiller.

Selvom New Orleans ikke havde den bedste periode på free agency markedet, har de stadig en utrolig bred og talentfuld trup, og de er derfor et hold, man skal tage seriøst i kampen om Super Bowl pladserne. Lige nu kan du hos 888 Sport få odds 10,00 på Saints til at vinde Super Bowl, mens favoritten hos bookmakeren i år er Patriots til odds 8,00.

Gerald McCoy rygter

The Saints er bare et ud af en håndfuld hold, som håber at skrive under med den tidligere Tampa Bay Buccaneers defensive tackle Gerald McCoy. De andre hold skulle eftersigende være Cleveland Browns, Los Angeles Chargers, New England Patriots, Indianapolis Colts, Atlanta Falcons og Cincinnati Bengals.

Ud af denne gruppe ligger Saints på femtepladsen hvis man kigger på deres lønloftsrum, hvor kun Atlanta Falcons har mindre at flytte rundt med. Hvis man kombinerer det med Falcons dårlige resultater sidste sæson, er det nok rimelig sikkert at udelukke dem som næste destination for McCoy. Og selvom Saints heller ikke har meget rum i lønloftet, har de stadig nok til at hente en effektiv veteran som McCoy. Patriots er i nogenlunde same situation som Saints både med tanke på lønloft og deres chancer for at vinde NFL.

Andre rygter nævner interesse fra Bengals, og de har i hvert fald nok plads i lønloftet til at hente McCoy til klubben, men det er nok utopi at tro at han gider at spille for et hold, der er så langt fra at spille med om Super Bowl, hvilket også var grunden til at han forlod Tampa Bay.

Udover Saints ligner Colts og Browns de to mest oplagte klubber. De har begge midlerne til at kunne hente ham, og de er begge i opadgående kurve rent spillemæssigt. Indianapolis har endeligt formået at bygge et stærk hold op omkring Andrew Luck mens sidste års store rookie-sensation Baker Mayfield og den dyre erhvervelse Odell Beckham Jr. har været med til at sætte Cleveland på kortet i denne sæson. Det er derfor nemt at forestille sig et af de to hold, kan ende med at få underskriften fra McCoy, og de er nok favoritter til at hente ham.

Saints har dog tidligere vist, at hvis de virkelig vil have en free agent, og de tror at han passer godt nok ind på holdet, så er de klar til at komme med seriøse kontrakttilbud, og kan derfor godt konkurrere med andre hold med flere ressourcer. Det er nok ikke en sag der bliver løst lige foreløbigt, men det bliver spændene at følge med i.

Har Saints styrket truppen nok til at nå Superbowl efter de tabte i NFC Championship kampen sidste år?

Der var ikke noget hold I NFL, der havde en mere bitter afslutning på 2018 sæsonen end New Orleans Saints. De blev bogstaveligt talt stoppet på målstregen, da dommeren ikke kaldte en pass interference på Los Angeles Rams, hvilket utvivlsomt gjorde at Saints missede en plads i Super Bowl LIII. Der kom altså intet flag fra dommeren og Saints tabte som bekendt med 26-23 i overtiden.

NFL Officials
”NFL Officials” – (CC BY-SA 2.0) by Keith Allison

På trods af den enorme skuffelse sidste sæson, står Saints i denne sæson dog med god tro på tingene med en af de bredeste trupper i NFL, men spørgsmålet er om det er nok til at nå Superbowl.

De har et meget talentfuld hold med en super motiveret træner og quarterback, og de ved hvor meget det vil betyde for byen med en til Super Bowl-triumf. De kan dog give sig selv endnu større chancer ved at anskaffe sig McCoy, men uanset hvad kommer de til at være en faktor i kampen om Vince Lombardi trofæet i denne sæson.

Emner: R

Få besked, når nye artikler udkommer

[jetpack_subscription_form show_subscribers_total="false" button_on_newline="false" submit_button_text="TILMELD" custom_font_size="16px" custom_border_radius="0" custom_border_weight="1" custom_button_width="25%" custom_padding="15" custom_spacing="10" submit_button_classes="has-16-px-font-size has-black-border-color has-text-color has-white-color has-background has-black-background-color" email_field_classes="has-16-px-font-size has-black-border-color" show_only_email_and_button="true" success_message="WhoDat! Der er sendt en email for at bekræfte tilmeldelsen. Klik på 'Confirm Follow' for at gennemføre tilmeldingen. Geaux Saints!"]

0 kommentarer

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.