Morten Andersen

Skrevet af Ulrik Gorm

Skrevet af Ulrik Gorm

den 12. marts 2020

Morten Andersen var i 80erne en af de store grunde til at danskere blev interesserede i “Amerikansk” fodbold. Morten Andersen havde i flere år rekorden som den mest scorende spiller i NFL. Han blev i 2017 valgt, som den blot anden placekicker ind i NFLs Hall Of Fame.

Fakta Om Morten Andersen

Morten Andersen

Fulde navn: Morten Andersen
Født: 19. august 1960 (København)
Højde: 188 cm
Position: Kicker
College: Michigan State
Nummer: 7
Kom the Saints som nummer 86 (4. runde) i 1982 draften.

High school

Kom til USA i 1977 som udvekslingsstudent og gik på Ben Davis High School i Indianapolis. Og hvad oprindeligt skulle blot have været et 10 måneders ophold i USA, skulle vises sig at blive udvidet. Andersen var så god, så headcoachen på skolen, måtte fortælle sin egen søn at han ikke længere var kicker på holdet. Og efter blot en sæson som kicker for Ben Davis Giants, gjorde Andersen sig fortjent til flere stipendier fra de store universiteter.

College

Andersen var tæt på at vælge Perdue frem for Michigan State. Men tidligere Spartans kicker Hans Nielsen overtalte Morten til at vælge Michigan State for at holde den danske tradition på universitetet. I hans tre år hos Spartans blev sparkene længere og længere. Og i en kamp mod Ohio State sparkede Andersen en 63-yarder. Andersen blev udnævnt af Sporting News som “All-American” bedste kicker i college som senior i 1981. 

NFL Karriere

New Orleans Saints (1982 – 1994)

Morten Andersen blev draftet af Saints den 27. April 1982. Andersen “faldt” til fjerde runde, hvor flere havde spået draftens bedste kicker til at potientelt gå i anden runde. Daværende head coach Bum Phillips ringede til ham og spurgte “Do you like Budweiser and country music?”, Andersen svarede “Yes sir”, Bum fortsatte “you come down, we just drafted you.”. Dette var startskudet til Andersens NFL karriere. 
Andersen debuterede i NFL den 12. september 1982 i Louisiana Superdome. Her skulle Saints møde St. Louis Cardinals. Det blev dog ikke helt den fantastiske start på karrieren, som han havde håbet på. Første kickoff bliver han jagtet af Cardinals Randy Love. Og i den forbindelse bliver Andersen ankelskadet. Og i en afkortet sæson (pga. spillerstrejke) nåede Andersen at ramme to af fem field goals, hvor det længste var 45-yards. Andersen scorede sit første point i NFL mod Tampa Bay Buccaneers den 5. december, da han scorede sit første field goal. 

Morten Andersen blev fritstillet efter 1994 sæsonen, da Saints havde salary cap problemer. En fejl som daværende træner Jim Mora har kaldt en af sine største fejltagelser som Saints træner. Det var ellers Moras tanke at re-signe Andersen på en ny kontrakt. Men blot én dag efter fritstillelsen skiftede Andersen til til Atlanta Falcons.

Morten Andersen i 1994.
Morten Andersen i 1994 med NFLs “75th” patch på brystet.

Atlanta Falcons (1995 – 2000)

Skrev kontrakt med Falcons den 20.juli 1995. Efter skiftet til divisionsrivalerne, var Andersen i sine første fem sæsoner hos Falcons, med til at slå alle gange de to hold mødtes. Det var først i Morten Andersens sidste sæson (2000), at Saints kunne slå Falcons med Morten Andersen på holdet. Morten Andersen sendte Falcons i Super Bowlen (i 1998 sæsonen), med et fantastisk spark, som afgjorde NFC finalen over Minnesota Vikings. Han spillede her i sin eneste Super Bowl. Falcons mødte AFC mestrene Denver Broncos. Broncos slog Falcons med 34-19. Morten Andersen ramte på to af sine tre field goal forsøg. Han missede et 26-yard field goal i anden quarter.

New York Giants (2001)

Skriver kontrakt med Giants den 19. august 2001. Giants og Saints mødes den 30. september 2001 i Superdomen. Her vandt Giants 21-13. Og Andersen bidrog med 3 ekstra points. Han forsøgte ingen field goals i kampen.

Kansas City Chiefs (2002-2003)

Skriver kontrakt med Chiefs den 26. marts 2002. Morten Andersen spiller for Kansas City Chiefs i to sæsoner. Det bliver ikke til nogen kampe mod Saints, mens han spiller for AFC holdet. Men Chiefs når i 2003 playoffs. Desværre for Andersen og Chiefs, taber de 38-31 til Colts i divisional runden.

Minnesota Vikings (2004)

Skriver kontrakt med Vikings den 7. september 2004. Andersen er med til at slå Saints i uge 6. Her laver Andersen et 39-yard field goal og er perfekt på hans fem ekstra points.

Atlanta Falcons (2006-2007)

Skriver kontrakt med Falcons den 19. september 2006. Efter at at sidde ude i 2005, er Andersen med mod New Orleans i genåbningen af Superdomen. Saints vinder mens Andersen scorede Falcons eneste tre point og får et field goal blockeret. I Morten Andersens to sæsoner med Falcons, blev det til fire nederlag mod Saints.

Han trækker sig officielt tilbage i 2008.

Morten Andersen nåede at score 2544 point i NFL, hvilket indtil Adam Vinatieri i 2018 overgik ham. 

Da Morten Andersen trak sig tilbage fra NFL, holdt han disse rekorder.

Flest kampe spillet: 382
Flest kampe i træk af en placekicker: 248
Flest sæsoner med mere en 75 points: 24
Flest sammenhængende sæsoner med mere end 90 points: 22
Flest sæsoner med mere en 90 points: 22
Flest game-winning field goals: 103
Flest kampe med 1+ field goals: 299
Flest kampe med 2+ field goals; 178
Ældste spiller, der som har scoret over 14 points i en kamp. Sat som 47 år, 133 dage.
Ældste spiller, der scorer 4 field goals I én kamp. Sat som 47 år, 42 dage.
Ældste spiller, der scorer 5 field goals i én kamp. Sat som 46 år, 43 dage.
Flest field goals på 50 yards (eller mere) I én kamp: 3 (mod Saints, 10/12/95) (flere spillere har gjort dette)
Flest kampe i træk med scoring: 360
Flest kampe med scoring: 379
Flest sæsoner i træk med scoringer: 23 (sammen med Gary Anderson)
Flest kalenderår i træk med scoringer: 26

Hold rekorder for New Orleans Saints.
Flest points: 1318
Flest field goals: 302
Flest field goal forsøg: 389
Flest ekstra points: 412
Flest ekstra points forsøg: 418

Rekorder i Pro Bowl.
Flest points: 45
Flest points efter touchdowns: 15
Flest field goal forsøg: 18
Flest field goals: 10

Vidste du…

Morten Andersen ramte på 98,8% af sine ekstra points og 79,7% af sine field goals i NFL. 

Statistik

YearTeamLgGFGMFGA%50+LgXP%Pts
1982SaintsNFL82540.00-145100.012
1983SaintsNFL16182475.03-45297.491
1984SaintsNFL16202774.12-353100.094
1985SaintsNFL16313588.63-45593.1120
1986SaintsNFL16263086.72-553100.0108
1987SaintsNFL12283677.82-652100.0121
1988SaintsNFL16263672.21-45197.0110
1989SaintsNFL16202969.00-44997.8104
1990SaintsNFL16212777.83-452100.092
1991SaintsNFL16253278.12-460100.0113
1992SaintsNFL16293485.33-35297.1120
1993SaintsNFL16283580.01-556100.0117
1994SaintsNFL16283971.80-648100.0116
1995FalconsNFL16313783.88-95996.7122
1996FalconsNFL16222975.91-554100.097
1997FalconsNFL16232785.22-355100.0104
1998FalconsNFL16232882.12-25398.1120
1999FalconsNFL16152171.40-149100.079
2000FalconsNFL16253180.62-351100.098
2001GiantsNFL16232882.12-55196.798
2002ChiefsNFL13222684.61-150100.0117
2003ChiefsNFL16162080.00-14998.3106
2004VikingsNFL16182281.80-048100.099
2006FalconsNFL14202387.00-145100.087
2007FalconsNFL14252889.30-047100.099
 TOTALSNFL38156570979.740-846098.82,544

Priser og highlights

Morten Andersen introduceres i 2017 i Pro Football Hall Of Fame.
Morten Andersen introduceres i 2017 i Pro Football Hall Of Fame.

Valgt til Pro Bowl (7): 1985-1988, 1990, 1992, 1995)
First team All-Pro (5): 1985-1988, 1992, 1995
Second team all-pro: 1988
Pro Football Hall Of Fame: 2017
Saints ring of honor: 2015
Saints Hall Of Fame: 2009
Michigan State University Athletics Hall Of Fame: 2011
DAFF Hall Of Fame: 2006

Links

Twitter
NFL.com profil
Morten Andersens eget website
Morten Andersens podcast “Great Dane Nation”

En anbefaling herfra er Morten Andersens bog “Livet er et KICK” som udkom i 2008. Du kan finde flere informationer om bogen på vores bog side.

Få besked, når nye artikler udkommer

0 kommentarer

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.