New Orleans Saints (5-5) var på besøg i Minneapolis, og skulle forsøge at vinde sæsonens sjette kamp. Men Minnesota Vikings (6-4) ville det anderledes.
Saints var med igennem det første kvarter, hvor kicker Blake Grupe med et 48-yard field goal satte Saints første på tavlen til stillingen 3-3. Herefter satte Vikings sig solidt på kampen og scorede ikke mindre en 3 touchdowns i andet kvarter. Noget Saints selv ikke formåede, og dermed kunne gå til pause bagud med 24-3.
Efter pausen kunne Vikings sætte endnu 3 point på kontoen, før Saints begyndte, hvad ville have været et mirakuløs comeback igang. Receiver Chris Olave lavede kampens catch, da han greb en bold over en Vikings cornerback. Det 14-yard touchdown samt et Alvin Kamara 2-point conversion rykkede Saints tættere på Vikings.
I fjerde kvarter kom Saints endnu tættere på, da rookie AT Perry scorede sit første NFL touchdown. Kamara var igen god for 2 point, og Saints var inden for en scoring. Desværre løb Saints held ud, og Vikings kunne trække sig sejrsrigt ud af opgøret med 27-19.
Saints har dermed to to gange i træk til Vikings, som altid synes at have taget på Saints.
Saints havde tre betydelige skader i opgøret. Quarterback udgik efter en voldsom tackling, hvor han skadede sin skulder og pådrog sig en hjerne rystelse. Receiver Michael Thomas udgik tidligt med en knæskade. Og cornerback Marshon Lattimore skadede sin ankel. Lattimores skade synes umiddelbart at være det potientielt værste. Saints får foretaget yderligere undersøgelser i dag, for at finde endeligt ud af omfanget af skaden.
En positiv ting fra søndagen var, at Atlanta Falcons også tabte deres opgør. Og Saints er dermed fortsat på førstepladsen i NFC South. Saints har i denne uge deres BYE uge. Og møder efterfølgende Falcons på udebane.
0 kommentarer