Chris Olave er ugens MVP mod Bears

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

Skrevet af Ulrik Gorm Jensen

den 25. oktober 2025

Efter kampen mod Chicago Bears var der ingen tvivl blandt Saints-fansene – Chris Olave blev kåret til Ugens MVP på NewOrleansSaints.dk. Wide receiveren modtog hele 12 af de 15 afgivne stemmer efter en kamp, hvor han igen viste sin eksplosive evne til at ændre kampbilledet.

Chris Olave scorer to touchdowns mod Chicago Bears.
Chris Olave scorer to touchdowns mod Chicago Bears.

Olave leverede en fremragende indsats mod Bears med 5 catches for 98 yards og 2 touchdowns på 7 targets. Hans længste catch gik for 57 yards, og han var konstant en trussel for Chicagos secondary. Det var netop Olaves præcision i ruterne og hans evne til at finde plads i forsvaret, der hjalp Saints med at sætte tonen offensivt.

Rookie cornerback Quincy Riley fik 3 stemmer efter en solid kamp, hvor han viste gode takter og stabilt spil i opdækningen. Demario Davis og Danny Stutsman modtog denne gang ingen stemmer.

Olaves præstation cementerede hans status som Saints’ mest pålidelige playmaker i kastespillet og en nøglespiller i samarbejdet med quarterback Spencer Rattler.

Husk at være med, når Uge 8’s MVP-afstemning åbner efter næste kamp – og giv din stemme her på NOSdk, på Facebook, X eller Instagram.

Who Dat!

0 kommentarer

Skriv en kommentar

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.