Hvem skal vi holde med i uge syv?

af | 20. oktober 2013 | 3 Kommentarer

New Orleans Saints har bye uge, men hvem skal vi så holde med i en uge uden Saints football?

 

Tampa Bay Buccaneers @ Atlanta Falcons, klokken 19:00.

Man skal altid holde med holdet der spiller mod Falcons. Dette er også gældende her, hvor Falcons møder divisions rivalen fra Tampa Bay. Bucs har endnu ikke vundet en kamp, og står pt. dårligere end Falcons i divisionen, og vi skal dermed heppe på dem i kampen.

 

St. Louis Rams @ Carolina Panthers, klokken 19:00.

En divisions rival i Panthers tager i mod et hold fra konferencen… Da vi stadig er tidligt i sæsonen, og helst skal have sat holdene i NFC South af i kampløbet om divisionstitlen, så tager jeg gerne en sejr til Rams her.

 

Chicago Bears @ Washington Redskins, klokken 19:00.

Et NFC opgør, hvor fokus for Saints fans helt klart må være slutspilsbilledet. Derfor må en sejr til 1-4 Redskins være at foretrække. Et nederlag ville alt andet lige også styrke Saints i kampen om et evt. første seed i NFC.

 

Dallas Cowboys @ Philadelphia Eagles, klokken 19:00.

Ligesom kampen ovenfor bør det ‘svageste’ hold her vinde. Derfor ja tak til en … de er begge 3-3. Saints skal møde Cowboys den 10. november og Cowboys er rankgeret over Eagles, så lad os snuppe en Eagles sejr her.

 

New England Patriots @ New York Jets, klokken 19:00.

Et AFC opgør uden betydning for NFC slutspilsbilledet. Dog møder Saints – Jets den 3. november, så lad endelig Patriots vinde denne her.

 

Buffalo Bills @ Miami Dolphins, klokken 19:00.

Et rent AFC opgør, men Saints møder Bills næste uge, så gerne en Dolphins sejr i overtime.

 

San Diego Chargers @ Jacksonville Jaguars, klokken 19:00.

Et rent AFC opgør, uden betydning for Saints. Saints møder hverken Chargers eller Jaguars (øv!), så af ren medlidenhed, så lad dog Jaguars få deres første (eneste) sejr.

 

Cincinnati Bengals @ Detriot Lions, klokken 19:00, vises på TV3Sport 1.

AFC vs NFC… Geaux Bengals! Lions ligner et playoff hold, og lad dem endelig få L’s. Kampen påvirker seedningen i NFC.

 

San Francisco 49ers @ Tenneessee Titans, klokken 22:05.

Ligesom Bengals-Lions, vil vi gerne have AFC holdet til at vinde. Kampen her på virker også seedningen i NFC, da 49ers må forventes at være i NFC slutspilsbilledet.

 

Houston Texans @ Kansas City Chiefs, klokken 22:25, vises på TV3+.

Et rent AFC opgør, og Saints møder hverken Texans eller Chiefs.

 

Baltimore Ravens @ Pittsburgh Steelers, klokken 22:25.

Endnu et rent AFC opgør, og Saints møder hverken Ravens eller Steelers.

 

Cleveland Browns @ Green Bay Packers, klokken 22:25.

Endelig en kamp hvor vi skal holde med et af holdene. AFC mod NFC… Geaux Browns!

 

Denver Broncos @ Indianapolis Colts, 02:30, vises på TV3+.

Et rent AFC opgør, og Saints møder hverken Broncos eller Colts (før Superbowl!).

 

Minnesota Vikings @ New York Giants, kl. 02:40, vises på TV3Sport 1.

Et NFC opgør. Giants har ikke vundet endnu, Vikings har vundet én kamp… kom bare med en sejr til Giants.

 

Så klokken 19:00 GEAUX: Buccaneers, Rams, Eagles, Patriots, Dolphins, Jaguars og Bengals… og de sene kampe GEAUX: Titans, Browns og Giants.

3 Kommentarer

  1. Stefan Vestergaard

    Jeg kan ikke heppe på Patriots…. Så om de spiller imod Falcons!

    0
    0
    • Ulrik Gorm Jensen

      Ja, den er svær… men jeg ville nu kunne heppe på selv Falcons (Patriots/49ers…), hvis det betød et bedre scenarie for Saints i forhold til playoffs (eller draft) 🙂

      0
      0
    • Stefan Vestergaard

      Hvis det var week 17, og Pats skulle vinde for Saints fik bedre seed, så kunne jeg måske godt! 🙂

      0
      0

Læs mere …

Så starter Saints Training Camp

Så starter Saints Training Camp

Football er tilbage… eller rettere nu starter Saints deres training camp. Dermed skal der også findes svar på en masse spørgsmål, som netop denne sæson står ubesvaret hen.

Superdomen skifter sponsor

Superdomen skifter sponsor

Der var ikke gået lang tid før Mercedes-Benz Superdome skiltet var taget ned til Superdomen havde fået ny sponsor.

NYHEDSBREV

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.

Pin It on Pinterest