Vi forsøger at gentage sidste års succes med at mødes inde på O’learys for at se MNF. Det drejer sig om natten til tirsdag d. 29. november kl. 2:30, hvor Saints møder New York Giants – en rigtig herrekamp 😉

Stedets event koordinator vil gerne lave en god aftale for klubbens medlemmer m.h.t. spise og drikke; når vi har noget konkret bliver artiklen opdateret.

Kan kun anbefale at prøve at se Saints kamp på O’learys sportscafe. De har en god storskærm og det er altid lidt sjovere at se, når der er fans fra begge hold, der følger udviklingen i kampen. Det giver lige kampen lidt ekstra nerve.

 

Sidste år så vi Saints mod Falcons som blev forholdsvis spændende; efter første halvleg førte Saints 10 – 7 og ingen scoringer i 3. quarter. I 4. quarter scorede Falcons touchdown med 14 minutter igen og førte dermed 10 – 14 indtil der kun var 3:24 igen, hvor Saints scorede touchdown via Graham, så de vandt 17 – 14 😉 Jimmy Bøjgaard var aftenens kommentator – hvilket han klarede i fin stil! (ses herunder med Ulrik og Allan)

Håber der er tilslutning til dette arrangement, så vi kan vise de guld/sorte farver og skabe en god stemning… I må gerne tilkendegive under kommentarer om i påtænker at komme eller ej, så vi får en indikation af hvor mange vi ca. bliver.

Så kom udspillet fra O’Learys; de tilbyder 5 wings eller nachos incl. en Carlsberg fadøl eller sodavand for 69,-. (ca. halv pris) Vi har som sagt brug for at vide hvor mange vi ca. kommer, så skriv hvis i forventer at dukke op og skriv også hvis i ikke kan komme…

Er der nogen der ved om New York Giants har en fanklub her i Danmark – og i givet fald en mulighed for at kontakte dem?

WHO DAT?!!

 

Pin It on Pinterest

NYHEDSBREV FRA NEWORLEANSSAINTS.DK

Gør som mange andre danske New Orleans Saints fans. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de vigtigeste nyheder leveret direkte i din mailbox.

WHODAT - Du er nu tilmeldt vores mailliste.